Ferie > I Grønland > Hoteller i Grønland > Ilulissat

Ilulissat

Overnatningsmuligheder i Ilulissat


 

Hotel Arctic****

Hotel Arctic ligger smukt overfor Ilulissat by med en storslået udsigt over byen samt til Isbanken og Diskoøen. Fra morgen til aften er der gratis kørsel med hotellets bus til/fra bymidten (ca. 4 min.)

Der er 66 klassificerede værelser (****) samt 5 iglohytter. Der findes to værelseskategorier: standard (der er nyrenoverede) samt superior. Der kan reserveres værelser med to senge eller dobbeltseng, samt værelse med rygemulighed. Der er også familieværelser samt handicapvenligt indrettede, ligesom der kan reserveres allergivenlige værelser. På superiorværelserne er der mulighed for selv at lave kaffe og the.

Der er to restauranter, Ulo og Brasseriet Takanna (www.ulo.gl og www.takanna.gl), begge med en flot udsigt. Fra restaurant Ulo er der adgang til stor terrasse. Der er pejsestue, TV-stue samt stor lounge med fin udsigt. Morgenmaden indtages i Restaurant Ulo.

I sommersæsonen er der grønlandsk aftenbuffet på mandage og grønlandsk barbeque på lørdage. I hotellets foyer er der mulighed for at købe fornødenheder, grønlandsk kunst og husflid. Der er gratis afgang til et mindre fitnessrum og tid til sauna kan reserveres i receptionen.

Hotellet har opnået det danske miljødiplom ”Den Grønne Nøgle” som anerkendelse af en miljøvenlig holdning samt praksis.


Hotel Hvide Falk***

Hotel beliggende i centrum af Ilulissat med smuk udsigt over Diskobugten. 24 værelser i en ældre afdeling og 16 nye værelser i ny overetage. Alle værelser med bad/toilet, radio, tv og telefon. Hotellet har desuden restaurant, bar og hotelbus.


Hotel Icefiord

Hotellet har 31 værelser, hvoraf 14 er standard plus, 2 deluxe og 15 standardværelser. Alle værelser har udsigt til Diskobugten. Standard plus og deluxeværelserne ligger på 1. sal og har desuden fransk altan til vandsiden. Herudover 8 ferielejligheder (Icefiord Apartments), som er placeret centralt i Ilulissat. ´

Der er restaurant på hotellet. Der tilbydes kolde fadøl fra eget mikrobryggeri.


 

Ilulissat Vandrehjem

Vandrehjemmet ligger tæt på både indkøbssteder, spisesteder, turistkontorer og kun 10 minutters gang fra havnen. Der er 44 enkle 2-sengsværelser med køjeseng. Atmosfæren er hyggelig, og i de to køkkener kan man tilberede sine friskfangede fisk, mens man udveksler oplevelser med de andre gæster. Bad, toilet og opholdsstuer findes på gangen.

 


Diskobay House

Diskobay House kan lidt sammenlignes med hotellejligheder. 7 helt ens dobbeltværelser – med køkken/stue og seng i et rum. Gode køkken faciliteter i hvert værelse. 2 x bad og 2 x toilet til deling for disse 7 værelser. Udenfor er der en dejlig altan med udsigt til fjorden, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Der er ikke opholdsstue til deling inde i huset.

 


 

 

 


Hotel Arctic

 

 

 


Hotel Hvide Falk

 

 

 


Hotel Icefiord

 

 

 


Ilulissat Vandrehjem

 

 

 


Diskobay House

Grønlands Rejsebureau